Job
Business Controller
– der vil gøre en grøn forskel
Er du drevet af den grønne omstilling og ønsker du at være en del af løsningen for en mere bæredygtig verden? Er du derudover en data- og talknuser, som motiveres af at skabe beslutningsgrundlaget for Re-Match gennem kontinuerlig forbedring af BI-rapportering? Så se nærmere på den spændende mulighed, vi lige nu kan tilbyde dig på vores kontor i Herning.
ANSVAR FOR BUSINESS INTELLIGENCE, RAPPORTERING OG UDVIKLING
I hverdagen får du en helt central rolle i vores finansafdeling, og især med arbejdet i at sikre effektiv rapportering. Du er i stand til at trække data ud fra fx vores produktion og salgsperformance, og derefter være i stand til at forvandle den tilgængelige data til brugbar viden, som gør forretningen i stand til at træffe de rette beslutninger.
Du har derudover et tæt samarbejde med CFO og ledelsesteamet, som du løbende leverer rapportering og analyser til.
Mere konkret vil dine opgaver være:
- Medvirke til udvikling og løbende forbedring af BI-modulet og ERP-systemet (MS Business Central)
- Udarbejdelse af budgetter og forecasts samt konsolidering af disse for koncernen
- Business Controlling; herunder opfølgning på salg, omkostningsafvigelser, og profitabilitetsprocesser
- Sikre rapportering, der supporterer Salg, Produktion og Plant Controllers
- Analyser og behandling af store datamængder
- Træning af medarbejdere i brugen af Power BI og ERP Systemet
DINE KVALIFIKATIONER & PROFIL
Som person har du et stort drive, du udfordrer og er nysgerrig, men er også pragmatisk og løsningsorienteret. Du trives i en travl hverdag, har let til smil, og skaber en god stemning omkring dig.
Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, gerne inden for procesindustri, og din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig cand.merc., cand.oecon., HD(R) eller tilsvarende.
Du er et levende Excel-ark og har omfattende erfaring med BI-løsninger og ERP-systemer, og gerne erfaring med Navision / Microsoft Business Central.
Dine øvrige egenskaber er:
- Analytisk og detaljeorienteret
- Ekstremt stærk til Excel og har generelt en god forståelse af data
- Ansvarsbevidst
- Målrettet og vedholdende
- Selvstændig og initiativrig
Dine analytiske kompetencer kombineret med gode kommunikationsfærdigheder, gør dig i stand til at omsætte datasæt og komplicerede sammenhænge til letforståelig viden, og du formår at være i øjenhøjde med mennesker på alle niveauer, på tværs af fag og landegrænser.
Det er derfor også en forventning, at du taler og skriver engelsk på et højt niveau.
ENERGI. PASSION. DEDIKATION.
Hos os vil du blive en del af et stærkt team, der alle er passioneret omkring at gå forrest i den grønne omstilling. Vores succes er båret af medarbejderne og vi har derfor en naturlig interesse i at udvikle dig til at blive den bedste på dit fagområde. Du vil blive mødt af professionel sparring i topklasse, en stor tiltro til dine evner og ambitioner på dine vegne. Udover at være ambitiøse, er vi meget bevidste om at skabe de bedste forudsætninger for, at vores medarbejdere lykkedes i deres roller. Det gør vi bl.a. via målrettede team aktiviteter, sociale arrangementer og løbende faglig udvikling.
ANSØGNING
Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte Thomas Bech Albertsen, CFO på tlf.: +45 2219 0029 eller Line Purup, Rekrutteringskonsulent ved Jobindex på tlf. +45 7245 9110.
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest den 8. juli 2022.
Vi indkalder til samtaler løbende.
Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om os
Herning-virksomheden, Re-Match, har udviklet en patenteret og EU-verificeret miljøteknologi til genanvendelse af kunstgræs.
Processen nedbryder udtjent kunstgræs, renser og adskiller det til de oprindelige komponenter; sand, gummi, ’backing’ (latex) og plastfiber. Slutprodukterne kan derpå anvendes til ny produktion på lige fod med tilsvarende materialer.
Udover fabrikken i Herning har Re-Match snart en ny fabrik klar i Holland, og der vil også blive bygget fabrikker i Frankrig og Pennsylvania. Siden starten 2016 har Re-Match behandlet næsten 130.000 tons kunstgræsbaner og derved sparet miljøet for 220.000 tons CO2. Læs mere her: https://www.re-match.com/da/
KONTAKT
T: +45 77 34 67 34
E: info@re-match.com
ADRESSE
Re-Match A/S
HI-Park 415
7400 Herning
Danmark