Presse
Re-Match styrker sin bestyrelse
Den førende kunstgræsrecycler, Re-Match A/S, med hovedsæde i Herning opruster nu med yderligere to stærke profiler i sin bestyrelse. De skal med baggrund i deres særlige kompetenceområder bidrage til at virkeliggøre virksomhedens ambitiøse vækstmål og gøre Re-Match til en global spiller inden for sin kategori.
”Vi er i fuld gang med udbrede vores cirkulære fabrikskoncept til genindvinding af materiale fra brugte kunstgræsbaner til hele den nordlige halvkugle, og vi har en række fabrikker planlagt, forklarer bestyrelsesformand, Laurits Bach Sørensen. ”Den rejse kræver en stærk kombination af operationelle kompetencer i den daglige forretning og strategiske kompetencer på bestyrelsesniveau. Derfor er vi glade for at byde vores to nye medlemmer velkommen Re-Matchs bestyrelse”
To bestyrelsesmedlemmer – hver deres specialistområde
Som led i bestyrelsens ønske om at øge sit kompetenceniveau – særligt inden for ESG (Environmental, Social and Governance) samt industriel skalering af recycling, så er Kristin Parello-Plesner og Henrik Grand Petersen trådt ind med henblik på at understøttet og fremme virksomhedens globale ekspansionsstrategi.
Udover at være ekspert inden for ESG, så har Kristin Parello-Plesner, der til daglig er afdelingschef for ESG hos EKF, også bestyrelseserfaring fra virksomheder fra både vækst- og hovedbørsmarkedet. ”Da Re-Match allerede har en udpræget ESG-agenda og ønsker at styrke denne yderligere, så er Kristins stærke baggrund og teoretiske forståelse det ideelle match for både virksomhed og bestyrelse,” siger Laurits Bach Sørensen.
Ligeledes er Henrik Grand Petersen en anerkendt ekspert inden for sit felt, og har stor erfaring med opskalering af cirkulære løsninger til industrielt niveau, som tidligere CEO for RGS Nordic og senest som CEO for Stena Recycling A/S. Ydermere har Henrik arbejdet tæt op ad det regulative miljø og er bl.a. næstformand i regeringens klimapartnerskab for vand, affald og cirkularitet.
”Med Henrik er det lykkedes os at tiltrække en af de absolut tungeste profiler inden for industriel recycling – og sammen med Kristin, og den resterende del af bestyrelsen, føler vi os rigtig godt rustet til at understøtte vores ekspansionsstrategi fra bestyrelsen,” afslutter Laurits Bach Sørensen.
De to nye medlemmer slutter sig til en bestyrelse, der udover formanden, Laurits Bach Sørensen (Nordic Alpha Partners) består af Ulrik Lundsfryd (næstformand og tidligere CEO for Peugeot i Danmark og Sverige), Jakob Fuhr Hansen (Nordic Alpha Partners), Rasmus Frøkiær Ankersen (iværksætter og bestyrelsesformand for FCM og sportschef i Brentford), samt Dennis Andersen (stifter og tidligere VP Genan)
KONTAKT
T: +45 77 34 67 34
E: info@re-match.com
ADRESSE
Re-Match A/S
HI-Park 415
7400 Herning
Danmark