Godkendelse modtaget fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med relation til ureguleret frivilligt offentligt købstilbud fra Project Astro Bidco A/S til visse aktionærer i Re-Match Holding A/S

Selskabsmeddelelse 14/2023 – Herning, Danmark, 28. april 2023 – Den 1. marts 2023 meddelte Re-Match Holding A/S (”Re-Match” eller ”Selskabet”), en pioner inden for bæredygtig genanvendelse af kunstgræs, at Selskabet havde indgået en transaktionsaftale med Nordic Alpha Partners Fund I K/S (”NAP”), Euros Co-Invest (D) AB (nu Ortsa Holdco AB, ”Ortsa”), en enhed ejet af Verdane Idun I (D) AB og Verdane Idun I (E) AB (sammen ”Verdane”), og Project Astro Bidco A/S (”Tilbudsgiver”) (kontrolleret af Verdane), vedrørende investeringer i Re-Match af NAP og Ortsa direkte eller indirekte gennem Tilbudsgiver, samt vedrørende Tilbudsgivers uregulerede frivillige offentlige købstilbud til visse aktionærer i Re-Match om at erhverve deres aktier (det ”Offentlige Købstilbud”) (samlet ”Transaktionen”).

Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 1/2023 offentliggjort den 1. marts 2023.

Den 28. marts 2023 offentliggjorde Tilbudsgiver et tilbudsdokument (”Tilbudsdokumentet”) i relation til det Offentlige Købstilbud. Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 9/2023 offentliggjort den 28. marts 2023.

Tilbudsdokumentet indeholder visse betingelser for gennemførelse af det Offentlige Købstilbud, herunder at alle samtykker fra, anmeldelser til, registreringer hos og underretninger til alle regulatoriske myndigheder, der er nødvendige for gennemførelsen af de transaktioner, der er omfattet af det Offentlige Købstilbud, skal være opnået eller foretaget og skal være fuldt ud gyldige og gældende. Derudover skal alle venteperioder, der kræves i henhold til lov, være udløbet, og intet samtykke fra nogen tilsynsmyndighed, der er nødvendigt for at gennemføre de transaktioner, der er omfattet af det Offentlige Købstilbud, skal være betinget eller begrænset.

Den 26. april blev en forenklet fusionsanmeldelse (”Anmeldelsen”) indsendt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen angående Transaktionen, idet Verdane og NAP som led i Transaktionen erhverver visse vetorettigheder, hvilket medfører, at Verdane og NAP opnår fælleskontrol over Re-Match, og Transaktionen udgør derfor en fusion i henhold til de danske regler om fusionskontrol.

På grundlag af Anmeldelsen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i dag godkendt Transaktionen. Transaktionen er ikke blevet og forventes ikke at blive anmeldt til konkurrencemyndigheder i andre lande end Danmark.

Tilbudsperioden i det Offentlige Købstilbud udløber den 2. maj 2023 kl. 17:00 (CEST) (med forbehold for en eventuel forlængelse af tilbudsperioden som beskrevet i Tilbudsdokumentet).

 

For yderligere information, kontakt venligst:
Martin Plambek, CMO, +45 5211 1125, mp@re-match.com

 

Certified Advisor: 
Daniel Sand
Email: dsd@beierholm.oaklins.com
Beierholm Corporate Finance P/S
Østergade 26B
1100 København
Danmark

Kontakter

Martin Plambek
CMO
Tlf:+4552111125
mp@re-match.com

Vedhæftninger