Nyheder
Belgiske hockeybaner får kongelig behandling
Royal Leopold er den første belgiske hockeyklub, der har fået sit nedslidte kunstgræs genanvendt af Re-Match.

Byen Ukkel lige syd for Bruxelles er hjemsted for Royal Leopold Hockey Club – en af de mest succesrige hockeyklubber i Belgien. Klubben, der blev grundlagt i 1893 som fodboldklub og opkaldt efter kong Leopold, har stærke traditioner, og mange af de 2500 mennesker, der i dag spiller enten tennis eller hockey i klubben, tilhører familier, der har været medlemmer i generationer.
I år var to hockeybaner ud af klubbens 7,5 hektar definitivt udtjent og havde brug for udskiftning. Man gjorde sig nøje overvejelser – ikke kun om hvilken type ny bane, der skulle vælges, men også om hvordan man skulle bortskaffe det nedslidte græs. ”Royal Leopold Hockey Club er meget miljøbevidst, så det var vigtigt for os at finde en løsning, hvor det nedslidte græs blev håndteret på den mest bæredygtig måde og genanvendt. Efter at have studeret de forskellige alternativer valgte vi at gå med Re-Match,” siger Bart Imbrechts, projektleder for Lesuco, der er entreprenør på geninstallationsprojektet. ”Vi var selvfølgelig også imponeret over deres nye sleeving-koncept. På denne måde kunne vi undgå spild af mikroplast på banen, vores gangbroer og parkeringsplads. ” Så i løbet af to solrige dage blev de to kunstgræsbaner rullet sammen, lagt i sleeves og gjort klar til transport. ”Vi er glade for at se, at også store hockeyklubber som RLC vælger vores genanvendelsesløsning til deres udtjente kunstgræs,” siger regional sales manager for Re-Match, Eric McGuire og fortsætter: ”Banerne fra RLC er nu anbragt i sleeves markeret med unikke numre og venter i et midlertidigt depot. Derfra vil de blive sendt til fuld genanvendelse på den nye fabrik, som Re-Match vil bygge i Holland. ”
KONTAKT
T: +45 77 34 67 34
E: info@re-match.com
ADRESSE
Re-Match A/S
HI-Park 415
7400 Herning
Danmark
