Presse
Re-Match i første bølge af virksomheder, der skal realisere EU’s grønne genopretningsplan
– og modtager tilskud på € 2,5 mio.
I bestræbelserne på at blive det første kontinent uden emissioner har EU fremlagt sin europæiske Green Deal-strategi og genopretningsplan,som betyder støtte til 64 banebrydende teknologivirksomheder i de 26 EU-medlemslande, Storbritannien, Norge og Schweiz. Disse virksomheder menes at have teknologier, der har potentiale til at fremskynde den globale grønne transformation, samtidig med at de skaber jobs og velstand. Re-Match er en del af denne første bølge af EU-finansiering med et tilskud på € 2,5 mio.
De 64 valgte virksomheder repræsenterer innovative løsninger til bilindustrien, luftfarts- og søfartssektoren samt Internet of Things-teknologier og processer, der bidrager til cirkularitet af materialer af høj værdi. ”Vi er utroligt stolte over endnu en gang at blive udpeget som en af de europæiske virksomheder, der driver den grønne teknologiske transformation, som er nødvendig for at holde Europa i spidsen for bæredygtighed,” siger CEO for Re-Match, Nikolaj Magne Larsen og fortsætter: ”Vi etablerede oprindeligt virksomheden med udgangspunkt i en ambition om at skabe en teknologiproces, der kunne konvertere en årlig affaldsstrøm af kunstgræs, som alene sidste år udgjorde 57,4 milliarder plastikposer, til genanvendte produkter af høj værdi. Med dette tilskud støtter EU det næste innovationsniveau, som gør det muligt for os at lukke kredsløbet og ikke kun genbruge, men sætte industrien i stand til at producere nye græsbaner af genanvendte polymerfibre. ”
Re-Match, der allerede var kommercielt aktiv i Norden, Benelux og Tyskland, tiltrak den private vækstfond Nordic Alpha Partners i 2019. Dette har ført til en accelereret fabriksudrulning, der udvider kommercielle aktiviteter til Frankrig, Storbritannien og Nordamerika i 2021, og som har en klar retning mod 24 operationelle fabrikker globalt. Samlet vil disse genanvendelsesanlæg kunne konvertere 1,5 mio. tons affald og spare verden for 2,4 mill. tons CO2 årligt. Med kerneforretningsmodellen i Re-Match understøttet af kapitalfonden var det udviklingen af en bæredygtig fremstillingsmodel til produktion af fibre ved hjælp af genbrugsplast fra kunstgræs, der fangede Det Europæiske Innovationsråds opmærksomhed.
Det nye EU-tilskud kommer ikke som en stor overraskelse for Re-Matchs bestyrelsesformand og partner hos hovedinvestoren, Nordic Alpha Partners, Laurits Bach Sørensen: ”Som en, der præsenteres for mange investeringsmuligheder på cleantech-området hver måned, kan jeg kun sige, at det er meget sjældent at se en virksomhed, der kan konvertere en affaldsstrøm i denne størrelsesorden til produkter af høj værdi og samtidig skabe jobs og velstand – og så gøre det på frie markedsvilkår. ” Selvom der muligvis ikke er mange virksomheder som Re-Match på nuværende tidspunkt, henleder EU Green Deal-initiativet opmærksomheden på og fremmer økonomisk visionen om, at det gennem teknologisk innovation er muligt at skabe transformerende løsninger på presserende samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer.
Dette stærke signal og de betydelige tilskud kan hjælpe med at bringe flere løsninger frem. ”Jeg mener, at Re-Match er en stærk repræsentant for ‘økonomisk bæredygtighed’, hvor krigen mod klimaændringer kæmpes – ikke ved at indføre subsidier eller ny regulering – men gennem indførelsen af banebrydende teknologier, der sikrer bevarelse af ressourcer, uden at det negativt påvirker samfundets økonomiske fundament”, konkluderer Laurits Bach Sørensen.
KONTAKT
T: +45 77 34 67 34
E: info@re-match.com
ADRESSE
Re-Match A/S
HI-Park 415
7400 Herning
Danmark