Offentliggørelse af det endelige resultat af det uregulerede frivillige offentlige købstilbud til visse aktionærer i Re-Match

Selskabsmeddelelse 15/2023 – DENNE MEDDELELSE MÅ IKKE FRIGIVES, OFFENTLIGGØRES ELLER DISTRIBUERES, HVERKEN DIREKTE ELLER INDIREKTE, I NOGEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VIL VÆRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE LOVGIVNING I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION.

Herning, Danmark, den 4. maj 2023 – Der henvises til det uregulerede frivillige offentlige købstilbud (det “Offentlige Købstilbud“) fra Project Astro Bidco A/S (“Tilbudsgiver“) til visse aktionærer i Re-Match Holding A/S (“Re-Match” eller Selskabet“) med henblik på at erhverve aktier samt til selskabsmeddelelse nr. 9/2023 offentliggjort den 28. marts 2023.

I henhold til tilbudsdokumentet dateret den 28. marts 2023, der beskriver vilkårene og betingelserne for det Offentlige Købstilbud (“Tilbudsdokumentet“), udløb tilbudsperioden den 2. maj 2023, kl. 17:00 (CEST)

Det endelige resultat af det Offentlige Købstilbud
Selskabet offentliggør hermed på vegne af Tilbudsgiver det endelige resultat af det Offentlige Købstilbud. Tilbudsgiver har modtaget gyldige accepter af det Offentlige Købstilbud for i alt 2.159.431 aktier i Re-Match, som tilsammen med aktier i Re-Match, der i forvejen ejes af Tilbudsgiver, og aktier særskilt erhvervet af Tilbudsgiver i henhold til uigenkaldelige forhåndstilsagn indgået med visse aktionærer i Re-Match, svarer til 96,7% af den samlede aktiekapital og stemmerettigheder i Re-Match.

Alle betingelser for gennemførelse af det Offentlige Købstilbud er opfyldt per dags dato, og Tilbudsgiver vil følgelig igangsætte afvikling og gennemførelse af det Offentlige Købstilbud.

Afvikling af det Offentlige Købstilbud
Det Offentlige Købstilbud forventes at blive afviklet den 10. maj 2023 i overensstemmelse med Tilbudsdokumentet, enten i form af kontantbetaling til aktionærer i Re-Match, der har accepteret det Offentlige Købstilbud og valgt kontantvederlag, eller registrering af nyudstedte aktier i Tilbudsgiver i Tilbudsgivers ejerbog som vederlag for aktier i Re-Match til aktionærer i Re-Match, der har accepteret det Offentlige Købstilbud og valgt aktievederlag.

De fuldstændige vilkår, betingelser og væsentlige elementer i det Offentlige Købstilbud fremgår af Tilbudsdokumentet, der med visse begrænsninger kan hentes på Re-Matchs hjemmeside www.re-match.com.

 

For yderligere information (også på vegne af Nordic Alpha Partners og Verdane), kontakt venligst:

Re-Match Holding A/S
Talsperson: Nikolaj Magne Larsen, administrerende direktør, Re-Match Holding A/S
Kontakt koordineret af Martin Plambek, CMO
Mobil: +45 52 11 11 25
E-mail: mp@re-match.com

  

Om Re-Match
Re-Match er en recyclingvirksomhed inden for kunstgræsbaner med hovedkontor i Herning, hvor selskabet også driver sin første fabrik, mens den anden, større fabrik er beliggende i Holland. Selskabets patenterede genbrugsproces gør det muligt at bortskaffe kunstgræsbaner på en bæredygtig vis. Re-Match modtager nedslidte kunstgræsbaner, som selskabet får en gate fee for. Selskabet behandler herefter kunstgræsset ved hjælp af en mekanisk recyclingproces og sælger derefter de rene, recyclede materialer tilbage til græsproducenter, anlægsgartnere og andre industrier – klar til at blive brugt i nye produktionscyklusser.

Yderligere information: https://re-match.com/

Om Project Astro BidCo A/S
Project Astro BidCo A/S er et nystiftet, privat dansk selskab, der er etableret i henhold til dansk lovgivning af Verdane, og som fungerer som tilbudsgiver i forbindelse med det Offentlige Købstilbud. Efter gennemførelsen af det Offentlige Købstilbud vil Project Astro BidCo A/S også være ejet af Nordic Alpha Partners og eventuelle minoritetsaktionærer, der har valgt ombytningsalternativet og ombyttet aktier i Re-Match med aktier i Project Astro BidCo A/S.

Om Nordic Alpha Partners
Nordic Alpha Partners er en nordisk og DACH-baseret growth fond, der blev etableret i 2017, og som investerer i bæredygtige HARDTECH-virksomheder med et globalt potentiale til at accelerere den globale grønne transformation. Nordic Alpha Partners’ investeringstilgang er baseret på en aktiv og operationel ejerskabsmodel, som i kombination med en selvudviklet værdiskabelsesmodel gør det muligt for visionære iværksættere hurtigt at udvikle sig fra lokale aktører til globale markedsledere. Nordic Alpha Partners har været ledende investor i Re-Match siden 2019 og har historisk investeret over 100m DKK, herunder som den største investor i forbindelse med børsintroduktionen i 2021.

Yderligere information: https://napartners.dk/

Om Verdane
Verdane er et specialiseret vækstinvesteringsselskab, der indgår partnerskaber med teknologibaserede og bæredygtige europæiske virksomheder og hjælpe dem med at nå det næste trin i deres internationale vækst. Verdane investerer som minoritets- eller hovedinvestor, enten i enkelte virksomheder eller gennem porteføljer af virksomheder. Verdane-fondene har over EUR 4,5 mia. i samlede tilsagn og har foretaget over 140 investeringer i hurtigtvoksende virksomheder siden 2003. Verdanes team bestående af over 140 investeringseksperter og driftseksperter, der er placeret i Berlin, München, København, Helsinki, London, London, Oslo og Stockholm, har som mål at være den foretrukne vækstpartner for teknologibaserede og bæredygtige virksomheder i Europa.

Yderligere information: www.verdane.com

  

Certificeret rådgiver:
Daniel Sand
E-mail: dsd@beierholm.oaklins.com
Beierholm Corporate Finance P/S
Østergade 26B
1100 København
Danmark

Kontakter

Martin Plambek
CMO
Tlf:+4552111125
mp@re-match.com

Vedhæftninger